Døden i lasten

To døde og to andre blev svært hjerneskadede under en arbejdsulykke i august 2014 på Strandby Havn i Nordjylland. Efterfølgende henlagde Arbejdstilsynet og politiet dødsulykken, der er en af de største arbejdsrelaterede dødsulykker i Danmark de seneste 10 år, fordi de omkomne var i familie med hinanden. I dag føler de efterladte og overlevende ofre sig dybt svigtede af myndighederne.
Af og
Foto: og privat

Døden i lasten

To døde og to andre blev svært hjerneskadede under en arbejdsulykke i august 2014 på Strandby Havn i Nordjylland. Efterfølgende henlagde Arbejdstilsynet og politiet sagen, der er en af de største arbejdsrelaterede dødsulykker i Danmark de seneste 10 år, fordi de omkomne var i familie med hinanden. I dag føler de efterladte og overlevende ofre sig dybt svigtede af myndighederne.
Af og
Foto: og privat

Da en politibil en halv time efter midnat blændede ned og langsomt trillede ind i indkørslen til familiens hus, rystede Else-Marie Christensen over hele kroppen. Hun vidste, at politiet kom med en forfærdelig besked.

Aftenen 4. august 2014 havde ellers været god hjemme i den lille by Kvissel tæt ved Frederikshavn. Hun havde hygget sig sammen med sin mand, Svend Erik Christensen, og ægteparrets yngste søn, Stefan Christensen. Familien havde drukket kaffe, set fjernsyn, hørt musik og spillet computerspil, inden mændene gik i seng.

Else-Marie Christensen var blevet oppe i håb om at høre fra sin ældste søn, Morten Christensen. Hver gang den unge fisker tog på havet, efterlod han sin mor bange og bekymret inde på land. Og denne aften havde hun intet hørt. Else-Marie Christensen var blevet urolig en halv time før midnat. For mens hun havde røget en cigaret, havde hun læst en nyhed på sin mobiltelefon om, at to fiskere var døde i en kutter på Strandby Havn. Der stod, at de afdøde var tyskere.

En havn med historie

Tidligere samme aften i Frederikshavn kyssede Nick Vejle sin kæreste Tanja Johansen farvel, inden den 24-årige slagterlærling og medlem af NFF kørte de godt ni kilometer til Strandby Havn for at passe sit deltidsjob som pumpemand hos Grenaa Lossekompagni. Og senere samme aften drønede den 52-årige, mangeårige falckredder og 3F’er Erik Schack ad samme rute fra falck-stationen i Frederikshavn til Strandby Havn.

Med sine godt 2.300 indbyggere er Strandby en lille prik på den nordøstlige del af Danmarkskortet. Her kender de fleste hinanden, og her går livet normalt sin gang uden mediernes store bevågenhed. Gennem årene er der blevet længere mellem kutterne, men Strandby er stadig en af de vigtigste fiskeribyer ud til Kattegat. En by med en lang og stolt fiskerihistorie, indre missionske rødder, en enkelt skole og to kirker: Metodistkirken og den karakteristiske Strandby Kirke, hvor taget ligner et sejl, og tårnet minder om et styrehus.

På Strandby Havn står en solid mindesten i granit.

“Fremsynede fædre bygged her en havn
Hjem, by og land til gavn
De bygged den i Jesus navn…”, lyder en del af inskriptionen.

  • Morten Christensen
  • Alder ved ulykken: 21
  • Stilling: Fisker
  • Bopæl: Strandby
  • Status: Omkommet
  • Hans Jørgen Hansen
  • Alder ved ulykken: 58
  • Stilling: Skipper, arbejdsgiver
  • Bopæl: Strandby
  • Status: Omkommet
  • Nick Vejle
  • Alder ved ulykken: 24
  • Stilling: Pumpemand
  • Bopæl: Frederikshavn
  • Status: Hjerneskadet
  • Erik Schack
  • Alder ved ulykken: 52
  • Stilling: Falckredder
  • Bopæl: Sæby
  • Status: Hjerneskadet

Utilfreds med fangsten

I de første dage af august 2014 var Danmark ramt af en landsdækkende varmebølge. Enkelte steder var der tropedøgn med temperaturer, der døgnet rundt holdt sig over 20 grader.

På Strandby Havn havde fiskekutteren “Susanne H” smidt fortøjningerne og var stævnet ud i Kattegat søndag 3. august ved tretiden om morgenen. Som altid var der kun to mand om bord på den 52,6 tons tunge og 18,41 meter lange, blåhvide stålkutter. Det var den 58-årige skipper Hans Jørgen Hansen og hans nevø, 21-årige Morten Christensen, nogle måneder forinden havde overtaget sin fætter Dan Hansens plads på kutteren.

Stemningen på kutteren var normalt lige så god som vejret i de dage. De to fiskere var næsten som far og søn. Morten Christensen boede til hverdag på et værelse hos Hans Jørgen Hansen og hans hustru, Susanne Hansen, i Strandby. Og når de ikke var på fisketogt, nød nevø og onkel at gå på jagt sammen.

De to fiskere tog på havet på jagt efter brislinger, også kaldet skarpsild. I de danske farvande er det en udbredt fisk, der sammen med andre industrifisk som tobis og sperling bliver anvendt til fremstilling af fiskemel og fiskeolie.

Da kutteren vendte tilbage til Strandby, var skipper Hans Jørgen Hansen dog ikke tilfreds med fangsten. “Susanne H” sejlede ud igen. Uden at have tømt brislingerne ud af lasten, der var blevet godt lun i sommersolen.

Klar på kajen

Da pumpemand Nick Vejle mandag 4. august om aftenen kom til havnen i Strandby, fandt han frem til containeren, der fungerede som skurvogn. Han var i godt humør. Nick Vejle tog sit sorte arbejdstøj på og sendte kæresten Tanja Johansen en SMS om, at han kom sent hjem.

Klokken ca. 21.40 lagde “Susanne H” igen til kaj i Strandby. Denne gang med en ny fangst af brislinger oven på den første.

Skippers hustru, Susanne Hansen, kom forbi havnen og hilste på sin mand og sin nevø, inden de cirka 20 minutter senere begyndte at losse fangsten. Via en stor metallem i højre side af kutteren blev der trukket en pumpeslange ind i lastrummet. Hans Jørgen Hansen gik ned i lasten og førte pumpeslangen ind i de rum, som først skulle tømmes for industrifiskene. På kajen styrede pumpemand Nick Vejle den anden ende af slangen, som transporterede brislingerne op i en tankbil, hvor den mandlige chauffør fordrev ventetiden i førerhuset med sin iPad og mobiltelefon.

Giftige dampe i lasten

Pludselig råbte Morten Christensen om hjælp fra dækket. På kajen flåede Nick Vejle døren til lastbilen op og råbte til chaufføren. Nick Vejle virkede forvirret og oprevet på lastbilchaufføren, der dog forstod, at der var noget helt galt på fiskebåden.

Dødsulykken minut for minut
  • Cirka 21.40 mandag 4. august 2014 lagde fiskekutteren “Susanne H” til kaj i Strandby Havn efter knap to dages fiskeri.
  • Cirka 22.00 begyndte fisker Morten Christensen og hans onkel, skipper Hans Jørgen Hansen, at losse fangsten med skidtfisk. På kajen passede pumpemand Nick Vejle fra Grenaa Lossekompagni slangen, der pumpede skidtfiskene op i tanken på en lastbil. I kutterens lastrum havde de forrådnede fisk dannet svovlbrinte - der fortrængte ilten - samt andre giftige luftarter.
  • 22.23 hørte Nick Vejle råb om hjælp. Nick Vejle råbte til lastbilens chauffør, at han skulle slå alarm, inden han selv sprang ned i lastrummet for at redde de to fiskere. Falckredder Erik Schack indåndede også svovlbrinte og fik det dårligere og dårligere under redningsaktionen. Redningsmandskab med røgdykkerudstyr fik de tre mænd op fra lastrummet.
  • 23.08 blev 21-årige Morten Christensen erklæret død.
  • 23.12 blev 58-årige Hans Jørgen Hansen erklæret død. Nick Vejle var knap nok i live. Falckredder Erik Schack blev kort efter redningsaktionen akut kørt på sygehuset i en ambulance.

Begge løb over til kutteren. Her kunne chaufføren se en mand ligge livløs nede i lasten af fisk. Manden i lasten var iført gult eller orange gummitøj. Chaufføren kunne ikke se den anden mand. Nick Vejle ville have, at han og chaufføren skulle kravle ned i skibets lastrum. Chaufføren mente, at det var for farligt.

- Som en refleks sprang jeg selv om bord på kutteren og ned i lasten. Når nogen er i nød, så hjælper man bare, fortæller Nick Vejle.

Chaufføren så, at fiskene nåede pumpemanden til cirka midt på livet. Nick Vejle baksede med den livløse mand. Men kort efter mistede Nick Vejle bevidstheden, og chaufføren så ham falde ned oven på manden. I lasten havde svovlbrintedampe og giftige luftarter fra de forrådnede fisk fortrængt ilten. Morten Christensen og Hans Jørgen Hansen var faldet bevidstløse om blandt brislingerne. Det samme skete for Nick Vejle, da han forsøgte at komme de to fiskere til undsætning.

Lastbilchaufføren var klar over, at det var meget farligt at gå ned i lasten. Han kunne ikke se andre i nærheden på havnen og heller ikke finde en bådshage eller lignende, der kunne bruges som et redskab til at hive de tre mænd op af lasten. Chaufføren forsøgte derefter selv at klatre et stykke ned i lastrummet for at se, om han kunne nå mændene. Men han opgav og kravlede op igen. I redningsforsøget mistede han sine træsko. Derefter ringede chaufføren 112.

Stanken var styg

På Falck-stationen i Frederikshavn passede Erik Schack sin døgnvagt, der denne sommeraften hidtil var forløbet fredeligt. Da alarmen lød klokken 22.23, var han hurtigt ude af døren.

Erik Schack var en af de første ambulancemænd på ulykkesstedet på Strandby Havn, hvor han straks sprang om bord på kutteren for at få et overblik over den kaotiske situation.

- Stanken var styg. Da jeg kiggede ned i lasten, fik jeg fik svovlbrintedampe op i ansigtet. Så jeg trak mig tilbage, fortæller Erik Schack.

Erick Schack afventede, at brandmænd med røgdykkerudstyr på forsvarlig vis kunne gå ned i lastrummet. Falcks redningsmandskab, akut-lægebil, paramediciner og fire ambulancer blev rekvireret til ulykkesstedet.

Frederikshavn Brandvæsen ankom hurtigt, og to røgdykkerhold gjorde sig klar til at gå i lasten. På havnen dukkede bekymrede strandbynitter, andre fiskere og lokale medier op i det blinkende, blå lysskær fra ambulancer og redningskøretøjer.

Erik Schack (i orange vest) var en af de første falckreddere på ulykkesstedet.

En havde puls

Nick Vejle havde puls, da røgdykkerne løftede ham ud over skibssiden og ind på land. Pumpemanden blev hurtigt sendt af sted i en ambulance mod Aalborg Universitetshospital.

Den første af fiskerne, røgdykkerne hentede op fra lasten, var en ung mand med en tatovering på den ene arm. På armen stod Morten. Falckreddere og paramedicinere gav førstehjælp i forsøget på at redde hans liv. Men klokken 23.08 erklærede en kvindelig læge Morten Christensen for død. Fire minutter senere erklærede lægen Hans Jørgen Hansen for død.

- Vi tog det forurenede tøj af dem. Der var ingen puls og intet åndedræt, men de kom begge to op på bårer og ind i ambulancerne, husker Erik Schack.

Den erfarne falckredder begyndte selv at føle sig utilpas med kvalme og hovedpine på ulykkesstedet.

- Men adrenalinen havde kørt i min krop under hele redningsaktionen. Det skubbede mit fysiske ubehag i baggrunden, siger han.

I chok

Klokken 00.30 lukkede en rystende Else-Marie Christensen hoveddøren op for to unge betjente, efter de i politibilen var trillet ind i familiens indkørsel i Kvissel. Betjentene satte sig uroligt til rette i sofaen i familiens stue, mens Else-Marie Christensen vækkede sin mand og yngste søn.

Morten er død i en arbejdsulykke. Hans Jørgen er også død, lød betjentenes budskab.

15-årige Stefan Christensen havde mistet sin storebror. Else-Marie Christensen på 40 år og Svend Erik Christensen på 53 havde mistet deres ældste søn. Og i Strandby havde Svend Erik Christensens søster, Susanne Hansen, mistet sin mand. Og hendes søn, Dan Hansen, havde mistet sin far. Den lille fiskerby var i chok.

En time senere blev Tanja Johansen vækket af to betjente i hende og Nick Vejles lejlighed i Frederikshavn. Betjentene fortalte, at Nick Vejle lå på sygehuset. Hans tilstand var kritisk.

- Jamen, han er jo på arbejde, fremstammede Tanja Johansen.

Da Tanja Johansen nåede frem til traumecentret på Aalborg Universitetshospital, gik hun også i chok.

- Det var forfærdeligt. Nick lå med voldsomme kramper og var helt tom i blikket. Jeg tænkte: “Skal vores søn nu vokse op uden sin far”. Vores liv sammen var først lige begyndt, siger hun.

Hjerneskal savet af

Efter de afdøde fiskere og Nick Vejle var blevet bjærget fra “Susanne H”, kørte Erik Schack tilbage til Falck-stationen i Frederikshavn. Her var kollegerne kaldt sammen til en fælles samtale efter den lange, barske og udmattende indsats på havnen i Strandby. Undervejs fik Erik Schack det værre og værre. Til sidst måtte han forlade lokalet og skynde sig på toilettet, hvor han blev overmandet af voldsomme, ukontrollerbare opkastninger og diarré. Falckredderen blev lagt på en sofa og fik stukket en kanyle i armen af en kollega. Derefter blev han kørt på hospitalet med fuld udrykning.

- Jeg havde det vildt dårligt og mistede følelsen i fingrene. Jeg bad kollegerne varsle hospitalet om blodprop, siger Erik Schack.

Aalborg Universitetshospital afviste at modtage Erik Schack, der i stedet blev kørt til Sygehus Vendsyssel i Hjørring. I Hjørring vurderede lægerne hans tilstand til at være så alvorlig, at de sendte ham tilbage til Aalborg Universitetshospital med narkoselæge og hele beredskabet.

- Jeg kunne mærke, at jeg langsomt blev lam og blind. Så mistede jeg bevidstheden, husker Erik Schack.

Erik Schack fik flere blodpropper i hjernen. Lægerne måtte save det halve af hans hjerneskal af på grund af et livstruende overtryk.

Han fik flere blodpropper i hjernen. Trykket var så stort, at lægerne måtte save det halve af hans hjerneskal af.

Erik Schack lå side om side med Nick Vejle på Aalborg Universitetshospital. Begge var de døden nær, og hverken Nick Vejles kæreste Tanja Johansen eller Erik Schacks familie kunne stille noget op.

Fik strakspåbud

På ulykkesstedet ringede politiet til Arbejdstilsynet, som sendte to af deres tilsynsførende ud for at undersøge arbejdsulykken. Da de to mænd fra tilsynet kom frem ved midnatstid, var der vindstille på Strandby Havn. De to tilsynsførende gik ikke om bord på “Susanne H” for at besigtige lastrummet. Det blev vurderet, at det ikke var sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Arbejdstilsynet konstaterede, at der var naturlig ventilation gennem den åbenstående luge til lastrummet. Og at der ikke var tegn på mekanisk ventilation. Ingen af de to fiskere havde anvendt luftforsynet åndedrætsværn.

På baggrund af tilsynsbesøget på ulykkesstedet udstedte Arbejdstilsynet med det samme to strakspåbud for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.

Ifølge tilsynets vurdering havde firmaerne ikke effektivt forebygget faren for kvælning om bord på kutteren “Susanne H”: Der var ikke truffet effektive foranstaltninger mod iltmangel og farlige gasser, blandt andet svovlbrinte.

Det ene strakspåbud blev rettet mod rederiet P/R Susanne, som den afdøde skipper Hans Jørgen Hansen og hans søn Dan Hansen hver ejede halvdelen af. Det andet strakspåbud blev rettet mod Nick Vejles arbejdsgiver, Grenaa Lossekompagni. Efterfølgende beskrev Arbejdstilsynet dødsulykken i: “Rapport om grove overtrædelser”.

Tung kiste

Efter arbejdsulykken indrykkede Morten Christensens familie, kæreste og hans nærmeste dødsannoncer i den lokale avis. I dødsannoncen fra Else-Marie, Svend Erik og Stefan Christensen stod blandt andet:

“Døden er som et skib, der sejler bort med en af vores kære – vi står på stranden og ser det forsvinde, det bliver mindre og mindre og forsvinder til sidst helt i horisonten, der hvor himmel mødes med hav…”.

Else-Marie Christensen glemmer aldrig synet af Morten Christensen i kisten i kapellet.

- Hans hår sad forkert. Det fik jeg til at stritte. Jeg brød sammen, men var nødt til at erkende, at han var død. Nogen gange tror jeg stadig, at Morten bare er på havet, siger hun.

Morten Christensen og hans far gik meget op i ishockey og var store fans af Frederikshavnerklubben White Hawks. Svend Erik Christensen fortæller, at han engang gav en masse penge for en ishockey-trøje, der var signeret af stjernespilleren Illya Dubkov.

- Den lovede jeg Morten, når jeg engang døde. Nu døde han først, så han fik den med i graven, siger Svend Erik Christensen.

Morten Christensen blev bisat fra Kvissel Kirke 12. august 2014. 140 mennesker deltog i bisættelsen.

- Jeg kunne ikke bære kisten. Jeg tog tre skridt. Så måtte en anden tage over. Jeg var heller ikke i stand til at holde tale, siger Svend Erik Christensen.

Var en spradebasse

Dagen efter ulykken på kutteren “Susanne H” blev Nick Vejle erklæret uden for livsfare. Han blev overført til Rigshospitalet i København, hvor han lå i et ilttrykkammer i en uge. Senere blev han sendt til genoptræning på Hammel Neurocenter.

Nick Vejle kunne hverken spise eller gå. Han måtte have hjælp til alt. Først efter intensiv terapi begyndte Nick Vejle at kunne løfte hovedet og sine arme. Han kommunikerede ved at pege på bogstaverne i et alfabet på en A4 side, der blev placeret i en plastiklomme på hans mave.

Først efter et halvt år i Hammel kom Nick Vejle hjem til sin kæreste og søn. Hans alvorlige hjerneskade efter ulykken har ført til ataksi – dårlig koordination. Han kan heller ikke tale. Kun sige lyde. Nick Vejle har problemer med bevægelsen i det ene ben og ryggen. Han har hele tiden smerter, drejer konstant hovedet og nakken og masserer sin hals, hvor sønnen Williams navn står tatoveret. Han har svært ved at drikke af et glas, han kan ikke styre en computermus og går til genoptræning og talepædagog flere gange om ugen.

Nick Vejle måtte have hjælp til alt efter hjerneskaden. Han kommunikerede ved at pege på bogstaverne i alfabetet.

- Min stædighed hjalp mig igennem de svære måneder. Men uden Tanja og familien havde jeg ikke været her i dag, skriver Nick Vejle med stive fingre på sin telefon, som hans bror Mike bagefter læser op fra.

Indtil 4. august 2014 kendte vennerne ham som en glad dreng og en spradebasse, der gerne sagde sin mening og sjældent gik af vejen for en tur i byen.

- Jeg gennemlever ulykken hver nat. Men jeg tror, at det hele var værre for Tanja, skriver Nick, hvis ansigtsmimik også er stivnet efter ulykken.

Gik med styrthjelm

Mens Morten Christensen blev bisat, og Nick Vejle lå i ilttrykkammer, lå Erik Schack i koma. Han var i koma i 19 dage efter ulykken.

 Da Erik Schack blev overflyttet fra Aalborg Universitetshospital til genoptræning på Hammel Neurocenter, lå han som på hospitalet side om side med Nick Vejle. Erik Schack kunne kun bevæge den ene arm og det ene ben lidt. Han havde intet sprog, et meget dårligt syn og kunne hverken tygge eller synke.

- Hold kæft, hvor jeg hader sondemad, siger Erik Schack.

Som falckredder har Erik Schack været med til at redde mange liv. Siden 4. august 2014 har han mere end én gang overvejet at tage sit eget. Bare køre ud over kajkanten på sin firehjulede miniscooter.

- Da jeg havde det værst, tænkte jeg på, om det ikke var bedre, at jeg lå på kirkegården, siger Erik Schack.

På neurocenteret klippede hans datter tal og alfabetet ud i papir til ham, og han måtte langsomt lære at stave til sit eget navn igen. Lægerne kunne ikke love, at Erik Schack ville komme til at gå igen, men han nægtede at ende i en kørestol og kæmpede videre.

- Det var benhård genoptræning, og jeg kæmper stadig hver dag, siger han.

Efter Erik Schack fik savet halvdelen af sin hjerneskal af, måtte han bære styrthjelm for at beskytte hjernen. Først efter fem måneder hentede lægerne den afsavede del af hjerneskallen frem fra en fryser og satte den på plads igen. Arrene hen over Erik Schacks isse vidner om nogle store operationer.

Fantastiske kolleger

Han og hustruen Pia Schack havde sølvbryllup i juni 2015. Men først i juli 2015 kunne han vende hjem til hende og ægteparrets hus i Sæby. Pia Schack fik en mand hjem, der i dag er lam i venstre side og kun er i stand til at gå ved hjælp af en speciel stok med fire ben, et stativ til den lamme dropfod og en skuldersele, der holder hans venstre arm på plads, så den ikke går af led. En mand, hvis syn og koncentrationsevne er delvist ødelagt. Og en mand, der sover minimum fem-seks timer i løbet af dagen.

Efter hjerneskaden er Erik Schack blevet lam i venstre side og kan kun gå med en speciel stok, et stativ til den lamme dropfod og en skuldersele, der holder hans venstre arm på plads.

- Jeg er så skidestolt over Pia. Over, at hun ikke er stukket af. Hvis hun var det, havde jeg ikke klaret den. Så havde det været slut, siger Erik Schack med våde øjne.

Efter ulykken har han fået let til tårer. Og han kan ikke holde dem tilbage, når han fortæller om sine kolleger i Falck.

- Falck har ikke fyret mig, og mine kolleger har været fantastiske. De besøgte mig to gange om ugen. De har hjulpet Pia med haven og andre praktiske ting, mens jeg lå i Hammel. Det har betydet så meget for mig, siger han.

I stuen i byhuset i Sæby hænger der store jagttrofæer på væggen. Erik Schack var før ulykken aktiv jæger og formand for den lokale jagtforening. Han var også fagligt aktiv og en god skiløber. Trods de fysiske udfordringer i dag har Erik Schack ikke opgivet at komme i job igen.

- Det er min drøm, siger han og viser glad, hvordan han kan gå nogle få skridt op ad trappen i stuen uden støtte. Det kunne jeg ikke for en uge siden, fortæller han.

En god knægt

Siden dødsulykken har intet været det samme for familien Christensen i Kvissel. Psykologhjælp og massiv støtte fra familien har hjulpet, men 15 måneder efter den skæbnesvangre aften i august 2014 er hver dag stadig præget af en dyb sorg. Glæden er forsvundet ud af deres liv.

- Man har bare lyst til at trække dynen op over hovedet, siger Svend Erik Christensen.

Else-Marie Christensen fortæller, hvordan hun efter ulykken begyndte at købe ind om morgenen. Så hun ikke mødte nogen, som hun kendte.

- Nogle folk begyndte at gå over på det andet fortov, når de så mig. Det er det værste, folk kan gøre, siger hun.

Ægteparret tager stadig på camping. Men det er ikke sjovt mere. De har også droppet kræmmermarkederne, hvor Morten Christensen tit var med, og de solgte ting og sager og hyggede sig. Morten Christensen sagde aldrig nej til at give en hånd med. Heller ikke, når han kom dødtræt hjem fra flere uger på havet. Han spillede computer, gik op i japanske tegneserier og kunne ligge flad af grin sammen med sin far.

- Morten var en god, bette knægt, der også kunne tage nogle ordentlige byture. Men han ville alle det bedste. Efter hans død opdagede vi, at han havde købt en dyr rejse til os i julegave. Og vi havde skældt ham ud for at bruge alt for mange penge, siger Svend Erik Christensen og græder.

Svend Erik og Else-Marie Christensen er begge ufaglærte. Hun er på sygedagpenge. Han er på dagpenge. Det meste af deres tid tilbringer de i huset Kvissel.

- Hvis ikke vi havde haft Stefan, havde vi ikke haft lyst til at leve videre, siger han.

Stefan Christensen har svært ved at snakke om sin bror og tabet. Han kigger op fra computeren med et trist blik og kan heller ikke holde tårerne tilbage.

- Jeg er mest ked af det. Men jeg er også vred over det, der skete. De bedste minder er alle vores ferier og alt det sjov, vi har lavet sammen, siger han.

Stefan Christensen vil trods ulykken fortsat gerne være fisker og elev på Fiskeriskolen i Thyborøn.

- Det lovede jeg Morten. Vi skulle have haft en kutter sammen, siger han.

"Forbandede skib!"

Lige som Morten Christensen holdt Svend Erik Christensen meget af sin svoger, skipper Hans Jørgen Hansen.

- Men jeg bander ham langt ned i helvede hele tiden og råber og skriger: “Du tog min søn med ned. Det kan du ikke være bekendt”, fortæller Svend Erik Christensen.

Han var forbi “Susanne H”, mens kutteren stadig lå i Strandby Havn.

- Jeg sparkede til den og råbte: “For helvede, forbandede skib!”. Jeg har satanedeme så meget vrede i mig, siger Svend Erik Christensen.

Ved den tomme kajplads på Strandby Havn skutter han sig i blæsten sammen med Else-Marie Christensen og stirrer ned i det blygrå havnevand ved den tomme kajplads på Strandby Havn.

- Jeg får ondt i maven af at stå her. Det ripper op i det hele. For et halvt år siden havde det ikke være muligt for mig at stå her, siger Svend Erik Christensen.

Mortens forældre besøger hver anden dag hans grav på kirkegården i Kvissel.

- Jeg snakker med Morten: “Hvad så min søn? Hvordan går det? Hvorfor gjorde I sådan nede i lasten?” Sorgen er der hele tiden. Vi savner Morten hvert et sekund, siger Svend Erik Christensen.

Morten Christensen blev bisat fra Kvissel Kirke 12. august 2014. 140 mennesker deltog i bisættelsen.

Mareridt hver nat

I Frederikshavn vågner Tanja Johansen med et sæt hver nat klokken 01.30. Det tidspunkt, hvor betjentene sidste år bankede på døren til lejligheden.

- Så ligger jeg vågen i nogle timer og prøver at få styr på tankerne, siger hun.

Heller ikke da hun og Nick Vejle i sommer tog til Læsø på deres første ferie efter ulykken, fik de fred. Kutteren “Susanne H” var i juli 2015 blevet solgt til hummerfiskeri på øen. Nick Vejle opdagede den tilfældigt, da de gik aftentur på havnen.

- Så kom det hele op i os igen, siger han.

Barn på vej

Før ulykken så livet lyst og sorgløst ud for det unge par. De havde fået ønskebarnet William og overvejede at købe et hus, så der var bedre plads til legoklodserne. I dag hænger økonomien i laser. Nick Vejle er på sygedagpenge, og ulykken har betydet, at han ikke bliver færdiguddannet som slagter.

I den sorte hjørnelædersofa trækker Tanja Johansen knæene op under sig og knuger sine ben. Hun har været sygemeldt i et år med depression, men er for nylig kommet i arbejdsprøvning i Rema 1000.

- Jeg har fået så meget angst af ulykken og er blevet så bange for sygdom og død. Men vi har ikke råd til flere psykologtimer, siger Tanja Johansen.

Folk spørger tit parret, om de kan blive sammen, sådan som Nick Vejle har det.

- Jeg elsker ham lige så højt som før, siger Tanja Johansen, der bærer en halskæde med to hjerter flettet ind i hinanden hen over sin Rema 1000 T-shirt.

- Vi kunne have siddet som en almindelig familie i et hus nu med god økonomi. Nick udførte en heltegerning, men ingen har nogensinde takket ham. Vi er helt alene, og alt er blevet svært, siger hun og kigger rundt i lejligheden, hvor der knap nok er plads til barn nummer to, som de venter til april.

William på tre år tumler rundt i lejligheden på sin lille cykel. Nick Vejle tager også tit sin søn med en tur på ladet på den trehjulede voksencykel, som han har købt til sig selv. Nick Vejle regner ikke med at komme i job igen, men er foreløbig indkaldt til et møde med Frederikshavn Kommune, der vil sende ham i et ressourceforløb.

- Det kan de godt glemme. Det er jeg ikke klar til, skriver han på sin mobiltelefon.

- Det er på tide, jeg tænker på mig selv. Så er det bare ærgerligt, hvis det kommer til at ramme andre, skriver Nick med henvisning til sin tidligere arbejdsgiver, Grenaa Lossekompagni, som han mener, har ansvaret for hans ulykke.

Sager henlagt

6. november 2014 meddelte Arbejdstilsynet til politiet, at tilsynet ikke ønskede, at der blev foretaget mere i sagen om dødsulykken. Begrundelsen var, at Morten Christensen og Hans Jørgen Hansen var i familie med hinanden.

4. december 2014 standsede politiet efterforskningen med henvisning til tilsynets indstilling. Dødsulykken blev henlagt.

Samme dag blev Nick Vejles sag også henlagt af politiet med henvisning til Arbejdstilsynets indstilling. Hændelsen omkring ulykken burde ikke medføre strafforfølgning, mente tilsynet.

Både Nick Vejle og Erik Schack var centrale vidner til dødsulykken. Men hverken Arbejdstilsynet eller politiet talte efter dødsulykken med de to overlevende og tilskadekomne mænd, før sagerne blev henlagt.

- Det er utilgiveligt, at Arbejdstilsynet ikke har henvendt sig. Jeg begriber ikke, at dødsulykken ikke endte i retten og med bøder til de ansvarlige. Jeg føler mig fandeme så svigtet og frustreret, siger Erik Schack.

Nick Vejle forstår heller ikke, at Arbejdstilsynet droppede hans sag.

- Det var et stort slag i ansigtet. Tanja og jeg var sikre på, at der ville blive placeret et ansvar og givet kæmpebøder. Grenaa Lossekompagni har ansvaret og skulle betale erstatning til mig. Jeg fik ingen instrukser om, at jeg ikke måtte gå om bord på kutteren, skriver Nick Vejle i en besked på sin mobiltelefon.

- Det er forfærdeligt, at Arbejdstilsynet ikke helt automatisk har indstillet til politiet, at der skulle rejses tiltale mod firmaet, skriver han.

Firma afviser erstatning

Grenaa Lossekompagni har afvist at betale erstatning til Nick Vejle. Efter ulykken har han fået 249.000 kroner fra en privat forsikring. Og yderligere 249.000 kroner i godtgørelse for varigt mén, som Arbejdsskadestyrelsen har sat til 30 procent.

- Men der er gået over et år, og det er ikke engang endeligt afgjort, hvad jeg får fra Arbejdsskadestyrelsen i erhvervsevnetab, fortæller Nick Vejle via sin bror.

Sagen i styrelsen kører gennem en advokat. Nick Vejle og Tanja Johansen har overvejet også at føre en civil retssag mod Grenaa Lossekompagni for at få erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, svie og smerte.

- Vi får svært ved at klare os uden. Men vi er bange for, at det bliver for dyrt at føre en retssag selv. Uvisheden er noget af det værste. Jeg kan ikke komme videre, før ansvaret er placeret, skriver Nick Vejle.

Afslag på erstatning

Hos Erik og Pia Schack i Sæby er økonomien efter ulykken i dag så dårlig, at ægteparret risikerer at blive tvunget til at flytte fra byhuset, som Erik Schack har renoveret fra kælder til kvist. Pia Schack har som følge af sin mands sygdom været sygemeldt fra sit job som dekoratør.

- Vi er blevet så dybt svigtet, at jeg ikke længere tror på, at nogen vil os det godt. Vi har kæmpet for at få den rigtige genoptræning til Erik. Og vi har kæmpet for at få erstatning. Det er slidsomt, siger Pia Schack.

Erik Schacks sag er blevet kørt af 3F Midtvendsyssel, men foreløbig uden et positivt resultat. Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen har afvist at give Erik Schack en arbejdsskadeerstatning, fordi styrelserne ikke mener, at der er en dokumenteret sammenhæng mellem dødsulykken på Strandby Havn og hans hjerneskade. Vurderingen er, at det var et tilfældigt sammentræf, at Erik blev ramt af blodpropper i hjernen få timer efter, han indåndende giftige svovlbrintedampe under redningsaktionen. Lægen, der indlagde og tilså Erik Schack efter ulykken, vurderede, at blodpropperne skyldtes indånding af svovlbrinte.

- Det er hul i hovedet, at jeg ikke kan få en arbejdsskadeerstatning. Jeg blev dårlig under redningsaktionen, og jeg har en erklæring fra Aalborg Universitetshospital, hvor der står, at der er en direkte sammenhæng mellem ulykken og min tilstand, understreger Erik Schack.

Sammen med sin hustru overvejer Erik Schack, om de kan finde penge til at anlægge en civil erstatningssag om tab af arbejdsfortjeneste, mén, svie og smerte.

- Det er nok umuligt at finde de penge, men vi vil utrolig gerne have retfærdighed. Jeg har hjulpet andre mennesker hele mit liv og kom til skade i forsøget på at hjælpe andre. Det betaler jeg en urimelig høj pris for i dag, siger han.

Vil have placeret et strafansvar

I Kvissel har ægteparret Christensen fået en mindre erstatning fra en privat forsikring efter deres ældste søns død. De fleste af pengene har forældrene brugt til Morten Christensens bisættelse og gæld, oplyser Else-Marie Christensen.

Svend Erik og Else-Marie Christensen har i alt tre gange fået afslag på erstatning fra Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen efter tabet af deres søn Morten Christensen. Med den begrundelse, at deres søn var ugift, ikke havde børn og ikke var forsørger. Med hjælp fra Morten Christensens fagforening, 3F Vest, har hans forældre anket afgørelserne.

Samtidig har Arbejdstilsynets indstilling til politiet om at henlægge dødsulykken på grund af nære relationer haft store konsekvenser og bragt Morten Christensens forældre – og hele familien – i en meget vanskelig situation. Skal Else-Marie og Svend Erik Christensen overhovedet have mulighed for at få nogen form for erstatning, skal de lægge en civil sag an mod Morten Christensens fætter, Dan Hansen, der på tidspunktet for dødsulykken ejede halvdelen af kutteren sammen med sin far, skipper Hans Jørgen Hansen.

- Vi har mistet en søn og kan ikke finde ro og komme videre i livet, før der er blevet placeret et ansvar, understreger forældrene Svend Erik og Else Marie Christensen.

Svend Erik Christensen har ikke lyst til at slæbe sin søsters søn og sin egen nevø, der befandt sig 90 sømil ude i Nordsøen, da ulykken skete, i retten.

- De har også mistet og er i sorg. Vi skal opføre os ordentligt som familie, og vi ville aldrig selv lægge sag an. Men havde det ikke været familie, havde jeg slæbt de ansvarlige i retten og forfulgt dem til verdens ende. Om så det havde kostet mig alt, siger Svend Erik Christensen og understreger:

- Hvis Arbejdstilsynet og politiet bare havde kørt sagen til ende og placeret et strafansvar, havde der slet ikke været noget at rafle om.

- Vi har mistet en søn, og vi mener ikke, at nogen har fået ansvaret for ulykken. Vi vil have et ansvar placeret. Uanset, hvor det ligger. Før kan vi ikke finde ro og komme videre i livet, siger Svend Erik Christensen.