Tidslinje i sagen
14. januar 2008: Den 65-årige fisker Sved Aage Nielsen bliver ramt af en klump om bord på et fiskeskib og dør.
15. januar 2008: Søfartsstyrelsens opklaringsenhed er om bord på skibet, hvor de tre overlevende besætningsmedlemmer, en fiskeskipper, en bedstemand og en fiskerilærling, afgiver forklaring. Der bliver også foretaget tekniske undersøgelser.
1. juli 2008: Søfartsstyrelsens opklaringsenhed udsender en rapport om ulykken. Opklaringsenheden konkluderer blandt andet, at sikkerhedsanordningen, der skulle forhindre klumpen i at blive trukket ind over lønningen, ikke fungerede på grund af slitage. Og at der ikke var påmønstret en styrmand af tredje grad, hvilket var en overtrædelse af loven om skibes besætning.
8. august 2008: Søfartsstyrelsen indstiller til politiet, at der skulle indledes efterforskning i sagen med henblik på at rejse tiltale mod såvel rederiet som fiskeskipperen.
“Søfartsstyrelsen finder, at en samlet bøde i sagen på 40.000 kr. til selskabet og 8-10.000 kr. til fiskeskipperen vil være passende”, skriver styrelsen til politiet.
24. juli 2009: Søfartsstyrelsen rykker politiet for svar om, hvad der var sket med styrelsens politianmeldelse i sagen.
21. august 2009: Midt- og Vestjyllands Politi skriver i et svar til Søfartsstyrelsen, at sagen “endnu ikke har været undergivet juridisk sagsbehandling grundet sagspres”.
27. april 2010: Politiet afhører ejeren af det sigtede selskab. Ifølge politiets afhøringsrapport oplyste den sigtede reder, at firmaet var ophørt 18. december 2009, og at skibet var solgt.
Ejeren af rederiselskabet erkender, at der ikke var påmønstret en styrmand af tredje grad. Men han afviser fuldstændig, at firmaet har overtrådt bestemmelser om det sikkerheds- og sundhedsmæssige på fartøjet.
10. maj 2010: Politiet afhører fiskeskipperen. Skipperen erkender, at der ikke var påmønstret en styrmand af tredje grad. Men han afviser, at han ikke skulle have planlagt og tilrettelagt fiskeriet på en sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde.
9. juni 2010: Midt- og Vestjyllands Politi beder Søfartsstyrelsen om en udtalelse om sagerne mod henholdsvis det opløste selskab og fiskeskipperen.
9. december 2010: Søfartsstyrelsen erklærer sig enig med politiet i, at rederiselskabet ikke kan retsforfølges, fordi det er blevet opløst. Samt enig med politiet i, at det er tvivlsomt, om det under en retssag imod fiskeskipperen kan bevises, at arbejdet om bord “ikke var tilrettelagt og udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt”. Styrelsen finder, at der ikke bør foretages mere i den del af sagen.
Søfartsstyrelsen fastholder dog, at skibsføreren har overtrådt loven om skibets besætning.
17. december 2010: Midt- og Vestjyllands Politi opgiver påtale mod de hidtil sigtede i sagen.
Søfartsstyrelsen indstillede til bøder til både et vestjysk rederiselskab og en fiskeskipper som følge af en arbejdsulykke, hvor en fisker omkom ombord på et fiskeskib. Men såvel selskabet som skipperen slap for bødestraf efter fiskerens dødsulykke i Østersøen 33 sømil fra Rønne på Bornholm.
Og det var en fejl. Det erkender Midt- og Vestjyllands Politi nu over for Fagbladet 3F, der har fået aktindsigt i sagen hos Søfartsstyrelsen og politiet:
- Jeg vil gerne lægge mig fladt ned og sige, at politiet har begået en fejl. Vi har begået den fejl, at sigtelsen for, at der ikke var påmønstret en styrmand af tredje grad, er blevet forældet over for fiskeskipperen. Der er to års forældelse på den lov. Dér fik vi sigtet for sent. Og det var simpelthen, fordi sagen lå for længe hos Midt- og Vestjyllands Politi, siger specialanklager inden for særlov Ulrik Panduro.
- Det sker engang i mellem, men heldigvis sjældent. Det er en smutter. Der skal sigtes inden for to år, og det blev der ikke i den her sag. Og det er dybt beklageligt, siger specialanklageren.
Fiskeskipperen blev sigtet 10. maj 2010. Arbejdsulykken skete 14. januar 2008 klokken cirka 13.00.
Ramt af klump
På ulykkesdagen fiskede de fire besætningsmedlemmer om bord på fiskeskibet ’Katrine Alberte’ med dobbelt bundtrawl med en klump imellem trawlene. Klumpen skulle holde trawlene nede.
Ulykken skete, efter at fiskeskipperen havde drejet på en forkert knap på operatørpulten i styrehuset på skibet. Klumpen blev trukket op og ud af sit spor. Klumpen på cirka 1.500 kilo svingede og ramte med stor kraft den 65-årige fisker Svend Aage Nielsen i hovedet.
Han døde af sine kvæstelser.
(Artiklen fortsætter under billedet).
Dagen efter arbejdsulykken var Søfartsstyrelsens opklaringsenhed om bord på skibet for at undersøge ulykken.
1. juli 2008 udsendte Opklaringsenheden en rapport med sin konklusion om, at sikkerhedsanordningen, der skulle forhindre klumpen i at blive trukket ind over lønningen, ikke fungerede på grund af slitage.
På baggrund af Opklaringenhedens rapport indstillede Søfartsstyrelsen til politiet, at der skulle indledes efterforskning i sagen med henblik på at rejse tiltale imod såvel rederiet som fiskeskipperen.
Søfartsstyrelsen pegede på, at konstruktionen i styrehuset gjorde, at klumpen utilsigtet kunne hives indenbords. At sikkerhedsanordningen ikke virkede på grund af slitage. At der ikke var udarbejdet en “fyldestgørende” arbejdspladsvurdering eller risikovurdering for bjergning af redskaber ombord. Samt at der ikke var hyret den nødvendige styrmand af tredje grad.
“Søfartsstyrelsen finder, at en samlet bøde i sagen på 40.000 kr. til selskabet og 8-10.000 kr. til fiskeskipperen vil være passende”, skrev styrelsen til politiet i indstillingen dateret 8. august 2008.
Samtidig oplyste Søfartsstyrelsen til politiet, at en overtrædelse af loven om skibes besætning normalt ville udløse en bøde på 20.000 kroner til rederen og 5.000 kroner til fiskeskipperen.
(Artiklen fortsætter under billedet).
Selskab ophørt i december 2009
Først 27. april 2010 afhørte politiet ejeren af det sigtede selskab. Ifølge politiets afhøringsrapport oplyste den sigtede reder, at firmaet var ophørt 18. december 2009, og at skibet var solgt.
Under afhøringen hos politiet erkendte ejeren af det sigtede selskab, at der ikke havde været ansat en person, som lovligt kunne fungere som styrmand af tredje grad.
9. december 2010 erklærede Søfartsstyrelsen sig enig med Midt- og Vestjyllands Politi i, at rederiselskabet ikke kunne retsforfølges, idet det var blevet opløst.
Fiskers søn: Meget ringe
Den afdøde fisker Svend Aage Nielsens søn, Jens Henrik Nielsen, er rystet over myndighedernes sagsbehandling af hans fars dødsulykke.
- Opklaringsenhedens konklusion om, at sikkerhedsanordningen ikke fungerede på grund af slitage, er tydeligt dokumenteret med billede i rapporten. Og Søfartsstyrelsens anbefalinger om tiltalerejsning og bødestraf er ret klare. Så sagen burde have ligget lige til højrebenet, siger 38-årige Jens Henrik Nielsen.
- Det er ret utroligt, at der går cirka to år og fire måneder fra ulykken sker, og til at politiet indkalder rederen til afhøring. Det må næsten være rekord i langsom sagsbehandling. Det er meget ringe, at der går så længe, at rederiet når at blive opløst og dermed ikke længere kan stilles til ansvar, siger han.
Reder og skipper afviser sikkerhedssvigt
Da ejeren af det sigtede selskab blev afhørt af politiet kunne han på “ingen måde erkende”, at hans firma havde overtrådt sikkerheds- og sundhedsmæssige regler i forbindelse med arbejdsulykken.
“Skibet var udført sikkerhedsmæssigt korrekt og fungerende”, forklarede ejeren ifølge politiets rapport.
“Ulykken indtraf, da skibsføreren fejlbetjente knapperne på panelet. Der var tale om en meget beklagelig, men menneskelig fejl”, forklarede rederen ifølge afhøringsrapporten.
Desuden oplyste rederen, at panelet blev ændret efter ulykken. Samt at ændringen havde taget cirka 10 minutter at foretage og krævet to små stykker ledning.
Fiskeskipperen erkendte under sin afhøring hos politiet, at der ikke havde været hyret en styrmand af tredje grad. Men ellers afviste skipperen, at han ikke skulle have planlagt og tilrettelagt fiskeriet på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde. Og han ønskede ikke at modtage en bøde for forholdet, skrev politiet i afhøringsrapporten.
(Artiklen fortsætter under billedet).
Søfartsstyrelsen beklager
Efter afhøringen af fiskeskipperen vurderede politiet, at det var “tvivlsomt”, om der under en retssag kunne føres det nødvendige bevis for overtrædelse af reglerne om sikkerhed. Ulykken skete “tilsyneladende på grund af en fejlagtig konstruktion af betjeningspanelet”, skrev politiet til Søfartsstyrelsen.
9. december 2010 erklærede Søfartsstyrelsen sig enig i politiets vurdering - og oplyste, at der ikke “bør foretages videre”.
Synschef hos Søfartsstyrelsen, Lars Gerhard Nielsen, oplyser til Fagbladet 3F, at styrelsen ikke vil komme med en ny vurdering af sagen. Om Søfartsstyrelsens sagsbehandling efter dødsulykken siger han:
- Jeg synes, at det begynder fint. Det er normalt, at det varer fem en halv måned, inden Opklaringsenhedens rapport foreligger. Og derefter kommer vi hurtigt med en indstilling til politiet. Vi sender senere også en rykker til politiet.
- Men i efteråret 2010 kommer vi med en sen besvarelse i sagen. Vi ved ikke, hvad der er sket. Jeg kan ikke sige andet, end at vi beklagede sagsbehandlingstiden. Den beklager vi stadigvæk, siger synschef Lars Gerhard Nielsen.
Politiet: Korrekt efterforskning og vurdering
Midt- og Vestjyllands Politi vil til gengæld gerne vurdere sagen på ny:
- Efterforskningen er i orden. Den juridiske vurdering er i orden, siger specialanklager inden for særlov Ulrik Panduro.
Om baggrunden for, at politiet opgav sagen om fiskeskipperens sikkerhedsmæssige ansvar ved arbejdsulykken, siger specialanklageren:
- Han har aldrig været udsat for, at det her kunne ske før. Og på den baggrund mener jeg ikke, at man kan føre bevis for, at han har handlet uagtsomt. Han har ikke haft en viden om det her. Og derfor er der ikke grundlag for at rejse tiltale mod kaptajnen i den her sag.
Politi: Normal lang sagsbehandlingstid
Specialanklageren hos Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at politiet i sin tid ikke lavede en egentlig vurdering i forhold til rederiet, fordi selskabet var dødt.
- Hvis selskabet havde levet videre, så havde man nok rejst en sag imod selskabet for at have handlet uagtsomt. Ud fra en arbejdsmiljømæssig betragtning om, at der havde været en installation, som muliggjorde, at man kunne hive klumpen ind over dækket, siger Ulrik Panduro.
Er det tilfredsstillende, at der går så længe med sagsbehandlingen, at det får den konsekvens, at der ikke bliver rejst tiltale imod rederiet?
- Det er beklageligt, at det har taget så lang tid, siger Ulrik Panduro.
Specialanklageren oplyser, at sagsbehandlingen i den konkrete sag ikke varede ret meget længere end normalt. Samt at sådanne særlovssager generelt har en lang sagsbehandlingstid, fordi politiets anklagemyndighed har med andre myndigheder og styrelser at gøre.
- Vi har en prioritering af sager. Vi tager dem i en prioriteret rækkefølge og æder os igennem bunkerne. Og hvis der kommer en voldtægtssag eller en drabssag ind, så bliver de prioriteret, siger Ulrik Panduro.
(Artiklen fortsætter under billedet).
Søn: Ærgerligt, at sagen aldrig kom for retten
Jens Henrik Nielsen synes, at det er i orden, at fiskeskipperen slap for en bøde efter dødsulykken.
- Jeg mener, at det er rederiet, der har det største ansvar. Når rederen - på trods af Opklaringsenhedens rapport - fortæller til politiet under en afhøring, at skibet fungerede og var udført sikkerhedsmæssig korrekt, så virker han relativt kold i røven på mig. Og som én, der meget gerne vil slippe fra sit ansvar for ulykken. Rederiet og dets forsikringsselskab slap alt for billigt fra ulykken, siger Jens Henrik Nielsen og konstaterer:
- Det er derfor ærgerligt, at sagen aldrig blev afprøvet ved en domstol.
Fagbladet 3F har i flere dage forgæves forsøgt at komme i kontakt med den tidligere ejer af det opløste rederiselskab.